Cartrophen behandling

Hunde med akut eller kronisk halthed kan med stor fordel behandles med injektioner med Cartrophen Vet. Injektionen gives under huden, og altså ikke direkte ind i leddene som nogen tror. Både hunde og katte kan behandles, og der er næsten ingen bivirkninger i forhold til anden gigtmedicin eller smertestillende medicin. Eneste registrede bivirkning er let nedsat ædelyst eller træthed igennem 2 -3 dage, samt en forbigående forlængelse af blødningstiden i 2 - 8 timer.
Dette skal sammenlignes med en række bivirkninger med traditionel behandling med gigtmedicin eller smertestillende medicin, hvor blødningstiden forlænges i flere døgn, samt de typiske problemer med opkast, diarre, samt nedsat cirkulation til nyrer og hjerte, hvilket især er et problem for ældre dyr , eller dyr til operation.

Når der er stillet en diagnose på haltheden, og gerne med røntgenoptagelser som beskrevet under Røntgenbehandling, kan der foretages 3 behandlinger, enten hver for sig eller sammen.
1) Behandling med smertesillende gigtmedicin igennem 10 til 30 dage, afhængigt af hvor akut haltheden er (springhalt eller støttehalt). Især ved springhalte dyr eller påkørte dyr er det påkrævet at noget sådant sker.
2)Laserbehandling på det eller de led som er påvirket, samt de omgivende muskler, hvilket også giver smertelindring, nedsat hævelse og forbedret cirkulation.
3) Cartrophen Vet behandling med en injektion under huden en gang om ugen i 2 - 4 uger, hvilket vil dæmpe betændelses tilstanden(inflammation), dæmpe hævelsen, starte reparation af ledbrusken, samt få molekylevægten i ledvæsken optil normal, hvilket sikrer en god smøring i leddet.

Der sker ofte småskader i ledbrusken ved traumer, påkørsel eller anden utilsigtet påvirkning, og denne skade er ikke synlig ved røntgen, men kun ved direkte inspektion af leddet (Arthroskopi), eller meget avanceret scanning. Denne flossede ledbrusk(fibrillation) er det tidlige forstadie til en langsom (kronisk) nedbrydning af leddet over uger, måneder og år. Præcis her går Cartrophen Vet ind og opheler skaden sammen med Laserbehandling, hvis man kommer tidligt nok afsted.
Derfor anbefaler klinikken altid at få behandlet halthed, istedet for at vente til der med stor sandsynlighed kommer leddegeration (Ostoarthorse, gigt).

Nøjagtigt det samme gælder for led med instabiltet som hofteledsdysplasi (HD) eller albueledsdysplasi (AD), samt ved lidelser i ledbrusken i dyrets opvækst som Osteochondrose (OD), hvor der ses dannelse af "ledmus". Her er det vigtigt at få nedbrydningen af ledbrusk til at stoppe eller forsinke denne, således at leddet fungerer så godt som muligt så længe som muligt.

En ret overset gruppe af dyr med nedsat bevægelig er ældre dyr over 8 år, både hunde, men især ældre katte, der bare er blevet "gamle". Igennem behandlinger de sidste  10 år, har jeg meget ofte været overrasket over de positive resultater på ældre dyr, som pludselig "vågner" op til dåd, og igen løber, leger, klatrer mv.
Alle nævnte patienter har samtidigt stor gavn af kosttilskuddet Flex Vital Omega, Livets olie eller leddiæten JD fra Pres. Diet. Hills.

 



Sulsted Dyreklinik  ·  Knut Hamsunsvej 4A  ·  9381 Sulsted  ·  Tlf.: 98 26 11 10  ·  Web: www.sulsteddyreklinik.dk