Blodprøver

A)Hæmatologi er en analyse af blodets hvide og røde blodlegemer. Dette kan f.eks. vise om der er tegn på en infektions tilstand(hvide blodlegemer), en virusinfektion, Leucose (blodkræft) eller blodmangel(anæmi). Der kan også være tale om et rutine tjek før en større operation, eller en be/afkræftelse af en mistanke ved f.eks. vægttab eller nedsat energi.

B)Klinisk Kemi er en undersøgelse af forskellige enzymer, proteiner, sukker/glukose samt vigtige (essentielle) mineraler i blodet. Her kan man undersøge funktionen af indre organer som nyrerne, leveren, bugspytkirtlen (Pancreas), sukkersyge (Diabetes), infektionstilstande (globuliner) samt mistanke om kræftsygdomme.
Visse sygdomme som påvirker stofskiftet kan undersøges ved en særskilt test af Kolesterol og Thyroidea hormon (Skjoldbruskkirtel hormon), herunder Hypothyroidisme hos hunde og Hyperthyroidisme hos katte.

Disse undersøgelser er især vigtige ved gentagen sygdom, vægttab eller en alder over 7 – 9 år for hunde og katte. Der kan foretages mindre screeninger før større operationer for at øge sikkerheden for et optimalt resultat.

Ovennævnte blodundersøgelser kan foretages på klinikken med et skriftligt svar samme dag som undersøgelsen foregår, altså ingen ventetid.

C)Allergi mistanke Se venligst næste afsnit.

D)Kompliceret /alvorlig sygdom kan medføre at der indsendes blodprøver til større laboratorier, hvor der f.eks. kan undersøges for Borreliose/Anaplasma (flåtoverført blodparasit), Lungeorm/Hjerteorm, Leukæmi, Septikæmi (blodforgiftning), Anæmi (blodmangel) eller der kan foretages virus undersøgelser for f.eks. Hundesyge eller Parvovirus infektion.
Der kan bestilles meget store profiler på både hund/kat til fordelagtige priser på VML ( Vet Med Labor), Eller Central Laboratoriet KU Life (tidligere KVL)som er et velrenommerede laboratorier i Tyskland samt Frederiksberg. Prøverne sendes med kurer så hurtigt som muligt. Helst samme dag før kl. 13.

E)Progesteron niveau for tæver som man skal bestemme et optimalt parringstidspunkt på kan undersøges ved såvel blodprøve samt ved skrab, men det kræver bestilling i god tid, da prøve og mikroskopi nemt tager mere end 30 minutter.
En tæve kan typisk blodprøves efter 8 - 10 -12 dages blødning.

F)Hurtigtest på blodprøver for drægtighed hos tævehunde der er over 30 dage efter sidste parring (Relaxin test), samt undersøgelse for Leukæmi og Aids hos katte (FeLV samt FIV hurtigtest) kan også fortages direkte på klinikken. Der findes nu endvidere test for Hjerteorm/Borreliose/Anaplasma/Ehrlicia mv. Giardia mistanke ved kronisk diarre kan også foretages.

Tidsbestilling: hverdage mellem kl. 8-10 samt 13-16