Ledbehandling
Vejledning til motion og håndtering af hunde & katte med (slid) gigt (OA), dysplasi (HD/AD) samt hunde og katte der behandles med Cartophen:
Det er vigtigt at stille en korrekt diagnose på et dyr som udviser kortvarig eller langvarig halthed.

Sulsted Dyreklinik anbefaler som hovedregel en røntgenundersøgelse af de områder som dyret udviser halthed på. Det kan være forben, bagben, poter, hoften, rygsøjlen.

Ved dyr som har kraftige smerter, eller dyret er ”springhalt”( kan ikke stå/støtte på benene, forparten eller bagparten) skal der tages røntgenbilleder for at udelukke eller bekræfte brud(fraktur) et eller flere steder.

De typiske diagnoser som stilles er: Albueledsdysplasi (AD) på forben, Hofteledsdysplasi (HD) på bagben, Discus Prolaps i hals, bryst eller lænderegionen, Spondylose i lændeområdet, samt gigt/slidgigt (OA) på øvrige led på kroppen, f.eks. haseled, håndroden (forben) eller fodroden (bagben). Desuden ses der indimellem en brusklidelse på skulderleddet hos hvalpe 6 – 12 mdr. Osteochondrose(OCD), samt hos hvalpe i perioden 4 – 10 mdr. ”vokseværk” (Panositis eller Hypertrofisk Osteodystrofi).

Det generelle billede er at jo større/tungere og dermed hurtigt voksende dyret er, desto flere af ovennævnte lidelser forefindes. Det samme gør sig gældende ved generelt overvægt, samt ved dårlig kvalitet tørfoder eller madrester.
Især større hunde kan være så uheldige at springe korsbåndet (Cruciatum Ruptur)i knæleddet, og mindre hunde < 10 kg kan have problemer med øget bevægelighed omkring knæskallen (Patella Luksation). Her kan det komme på tale med operation for at erstatte korsbåndet eller korrigere lidelsen i knæskallen med f.eks. en kapselopstramning eller ved kirurgisk at genoprette korrekt placering af knæskallens placering.

Hvis en eller flere af ovennævnte diagnoser er stillet, eller at en halthed er akut opstået efter slag, påkørsel eller andet traume (forstuvning) sættes der som regel behandling i gang dels med Cartrophen Vet injektioner, 2 gange med en uges interval, hver 6 mdr. Det forudsættes at brud (fraktur) er udelukket ud fra RGT optagelserne.

Derudover smertestillende medicin i kortere eller længere intervaller fra 5 – 10 dage optil 30 dage. Ved deciderede led operationer er der ofte en del smerte, hvorfor smertebehandlingen kan udvides til flere forskellige præparater, og der kan inkluderes Laserbehandling med 2 -4 dages interval.

Laserbehandlingen er smertestillende, ligesom akupunktur. Desuden fjerner det hævelse og væskeansamling i beskadiget væv, og øger ophelingshastigheden for både hud, muskel og knoglevæv, herunder ledkomponenter, som ledkapsel, ligamenter og ledbrusk. Laserbehandling er synergistisk med Cartrophen Vet, det vil sige at de ”samarbejder” eller forstærker hinandens positive virkning.

Uanset hvor enkel eller omfattende behandlingen sammenfattende bliver (Medicinsk, Laser, Operation, Cartrophen Vet), er det vigtigt at motionere hunden moderat eller forsigtigt, indtil symptomerne er aftaget og der ses bedring. Det vil sige at hunden altid skal være i snor, og at det er bedre med flere og kortere ture. Desuden bør voldsom leg, samt spring ud og ind af bilen, eller op/ned fra møbler ikke generelt godt for et smertefuldt led, eller ledbrusk under opheling.

Generelt kan man sige at der skal tænkes i uger i stedet for dage mht. opheling.
Både medicinsk behandling samt Laserbehandling fjerner i udpræget grad smertefølelsen, hvorfor hunden kan ”tro” at alt er godt igen, og derfor bevæger sig uhensigtsmæssigt, eller overanstrenger det eller de led som er under opheling.
Træning som inkluderer fysioterapi eller svømning (” Water Walker”) er et godt supplement til sådanne lidelser.

Rådgivning omkring fodring med diæter til gigtpatienter eller ledpatienter som Hills JD kan klart anbefales. Kosttilskud som Flex Vital Omega med Glucosamin og N3 fedtsyrer er også gavnlige. Canosan er et naturlig Glucosamin fra Blå/Grønmuslinger, og til både hunde og katte, med god effekt. Rene N3/N6/N9 blandinger med fedtsyrer fra enten fiskeolier eller planter som Livets Olie er også gavnlige til at nedsætte inflammation i led med gigt (OA) eller dysplasi (HD/AD).

I øvrigt tilstræbes der at give en individuel behandling af den enkelte hund eller kat, samt at fokusere på at vægten er indenfor normalområdet.
 



Sulsted Dyreklinik  ·  Knut Hamsunsvej 4A  ·  9381 Sulsted  ·  Tlf.: 98 26 11 10  ·  Web: www.sulsteddyreklinik.dk