Hills Prescription Diet  Hunde

CD foder til hunden er specielt fremstillet til at forebygge urinvejsproblemer. Foderet er endvidere velsmagende og er godt til hunde som skal præstere meget i kolde perioder, samt til mindre og "småtspisende" hunde, der generelt kan lide den lidt højere fedt %.
Foderet forsurer urinen, PH holdes lav, og der forebygges urinvejssten ag typen STRUVIT.
Endvidere er mineralmængden i Magnesium og Fosfor reduceret for at skåne nyren og igen hindre opbygningen af Struvit sten. der hovedsagelig dannes af disse 2 mineraler.
Der er tilsat en antioxidant for at hæmme de frie radikaler, som kan dannes ved Urolithiasis (urinvejssten i urinvejene). Findes i 2kg, 5 kg og 12 kg, samt i dåser med 370 gr.
Et foder som har de samme egenskaber med at forsure urin, men med langt færre kalorier er WD foderet, der samtidigt indeholder en større mængde fibre til tarmen.


DD foder er en serie af foder som er udviklet til hunde som har konstateret allergi, eller som klør og har pels eller hudproblemer, alternativt problemer med diarre.
Der findes kun en protein kilde, og det er oftest proteiner som forårsager kløen.
Laks/Ris, And/Ris eller ÆG/Ris er de 3 hyppigste varianter. Der er således ikke stivelse fra Majs i disse produkter. Selvom foderet er smagsforbedret med kylligefedt, er denne hydrolyseret, hvilket vil sige at molekylestørrelsen er mindsket, således at der ikke kan fremkaldes allergi.
Iøvrigt er der meget højt indhold af både omega3 og omega 6 fedtsyrer, hvilket i sig selv hjælper mange hunde med kløeproblemer. Findes i 5 kg og 12 kg.
Foderserien er fremstillet under meget rene og krævende processer, for at der ikke skal være fremmed protein i produkterne. Der findes samme foder i dåser som supplering, og disse dåser kan bages i ovnen og deles som "godbidder". Dåserne findes som 370 gr.

ID foder er specielt fremstillet til at hjælpe hunde eller hvalpe med problemer som opkast eller diarre. Foderet indeholder proteiner og kulhydrater som er meget nemt fordøjelige, og mængden af fedt er reduceret for fremme tømningen af mavesækken. Hvalpe kan bruge dette foder, hvor der skal bruges 10% mere end angivelsen for voksne hunde.
Opløselige fibre er øget for at fremme omdannelse af kortkædeded fedtsyrer, som giver energi til tarmcellerne og den normale tarmflora.
Der er tilsat ekstra elektrolytter ( mineraler), for at modvirke tab ved opkast eller diarre.
Der er tilsat ekstra antioxidant for at modvirke celleskader på mave/tarm ved betændelsestilstande. Foderet tilbydes ofte som efterbehandling ved diarre eller opkast hos ellers "normale" hunde. Foderet sælges i 2 kg. 5 kg og 12 kg poser. Tilsvarende findes dåser i 370 gr.

JD foder er specielt fremstillet til at hjælpe hunde med ledproblemer eller gigtproblemer, og således også hunde som har diagnosen hofteledsdysplasi ( HD) eller albueledssyplasi (AD).
Foderet har et højt indhold af Omega 3 fedtsyrer, som er med til at reducere betændelsestilstanden i ustabile led eller led med osteoarthorse (OA) eller gigt. Endvidere er der højt indhold af Eicopantensyre (EPA), hvilket medvirker til at modvirke nedbrydelsen af ledbrusk og vedligeholde sund ledbrusk.
Glucosamin samt Chondroitinsulfat er meget højt, hvilket er med til at genopbygge beksadiget ledbrusk.
L carnitin niveau er højt og hjælper med til at omdanne fedt til energi, således at muskulaturen opretholdes bedst muligt, og vægten søges reduceret. Aminosyre L Lysin er suppleret for at opretholde muskelstøtten til leddene.
Idet såvel protein samt mineraler er kontrolleret, er foderet også velegnet til ældre hunde. Foderet fåes i 2kg, 5 kg, 5 kg MINI, samt 12 kg. Dåsefoder i 370 gr.
En særlig JD Reduced indeholder mere protein, men mindre fedt, for at kunne fremme vægttab, for yderligere at hjælpe på smerter fra led med gigt. Fåes i 4 kg og 12 kg.
Et vægttab på 10 - 15 % er ofte ligeså effektivt overfor smerter som gigtmedicin !

KD foder er specielt fremstillet til at hjælpe hunde med nyreproblemer og med hjerteproblemer i den milde grad.
Protein mængden er reduceret, men af høj kvalitet
, således at nyrerne belastes mindre ved udskilning af blod urin stoffer (BUN). Mineral niveauet er sænket, især Fosfor og Natrium, idet nyrebelastningen mindskes, og væskeophobning i kroppen reduceres.
Omega 3 fedtsyrer indholdet er meget højt, og der er ekstra B vitamin , igen for at beskytte nyrerne, samt for at modvirke tab ved dårlig filtrering i nyrerne.
Der er flere opløselige fibre for at mindske dannelsen af ammoniak i tarmen, idet dette er en N forbindelse, som også belaster nyren.
 
Der er tilsat antioxidanter for at beskytte nyrecellerne mod oxidative celleskader.
Foderet fåes som 2 kg, 5 kg og 12 kg tørfoder, samt i dåser med 370 gr/dåse.

PD foder er specielt fremstillet til hvalpe af mindre racer, til svækkede hvalpe, og til drægtige tæver af mindre race (typisk under 20 kg).
Foderet har øget indhold af både protein og fedt således at vækstprocessen understøttes for almindelige hvalpe. For sygdomssvækkede hunde eller hunde som restituerer efter sygdom eller operation er foderet også støttende for helingsprocessen.
Øget indhold af Omega 3 fedtsyren DHA, støtter en god udvikling af indlæring samt synsfunktioner. Indholdet af calcium og fosfor er en smule øget i forhold til almindeligt foder, men er ikke for højt, for at undgå for hurtig knogleudvikling.
Det er endvidere vigtigt at man fodrer efter hvalpens alder og vægt, og generelt vælger de mindste anbefalinger i antal gram pr. dag. Opdeling i 2 - 3 portioner pr. dag er også velegnet. Foderet fåes i 2 kg, 5 kg og 12 kg, samt i dåser med 370 gr.

PD LB foder er specielt fremstillet til hvalpe af større racer og drægtige tæver af større racer (20 - 50 kg). Til forskel fra PD foderet, er energiindholdet, især fedtmængden reduceret of calcium og fosfor yderligere nedst. Til gengæld er der tilsat L carnitin for at styrke den muskelmasse som skal stabilisere knogler og led. Foderet er således ikke velegnet til svækkede hvalpe eller dyr som har været syge eller er rekonvalscente f.eks. efter operation. Foderet fåes i 5 kg og 12 kg. 


RD foder er specielt fremstillet til hunde som skal tabe sig og hunde som er i fare for at udvikle sukkersyge (Diabetes 2). Endvidere hunde med tyktarms katarr eller tendens til forstoppelse.
Energiniveauet er lavt pga. lavt fedt indhold. Fiberindholdet er meget højt hvilket sikrer en god mæthedsfornemmelse, minimerer svingningerne i blod glukose, reducere passagetiden i tarmen, og modvirker forstoppelse ved at absorbere vand og stimulere tarmens naturlige motilitet.
L carnitin mængden er øget for at øge forbrændingen af fedt og der er tilsat specielle Antioxidanter for at nedsætte oxidative celleskader, der er større ved overvægt.
Der er tilsat ekstra kyllingekød, idet smagen er vigtig for "kræsne" hunde. Således er protein indholdet også relativt højt, hvilket øger forbrændingen af fedt.
Foderet fåes i 4 kg og 12 kg poser samt i dåser af 370gr/dåse.


WD foder er sammensat som RD foder, med samme høje fiberindhold, lave fedt indhold og supplement af L carnitin og Antioxidanter. Herved hjælpes samme type hunde med fordøjelseslidelser, og hunde som skal stabiliseres efter et vægttab.
Protein indholdet er ikke så højt, og sammen med reduceret mineral indhold af Fosfor og Magnesium reduceres muligheden for urinvejssten af typen Struvit. Urinen forsures til PH 6,2 - 6,4 og der er hermed forebyggelse af blærebetændelse.
Da indholdet af Omega 3 fedtsyrer er lidt højere end i RD foderet holdes pelsen ofte i lidt bedre tilstand, men generelt er det en god regel at tilsætte de specielle Omega 3, 6 og 9 fedtsyrer nævnt under fodertilskud ( hvis tarmen kan tåle disse !!!).
Foderet fåes i 4 kg, 12 kg og dåser med 370 gr / dåse.

ZD foder er specielt fremstillet til hunde som har problemer med Allergi, Kronisk kløe, Kronisk Øregangsbetændelse samt kroniske Tarmbetændelser ( IBD, Inflammatory Bowl Disease).
Eneste protein kilde animalsk er kyllingelever, som er hydrolyseret, hvilket vil sige at molekylevægten er så lav at hunden immun system ikke skulle kunne reagere allergisk.
Kulhydraterne er enten raffineret majsstivelse eller kartoffelstivelse, hvilket også skulle minimere muligheden for allergisk reaktion pga. raffineringsprocessen.
De essentielle fedtsyrer er forhøjede for at sænke kløe tendensen og pleje pels og hud, men kan suppleres af livets olie nævnt under foder tilskud.( Omega 3,6, og 9)
Endvidere er fordøjeligheden meget høj, hvilket sikrer optagelsen i en irriteret mave/tarmkanal, som ved tarmbetændelse (IBD).
Foderet fåes i 3 kg og 10 kg, samt i 2 kg og 7,5 kg til mindre hunde. Endvidere i dåser a 370 gr/dåse.

 

     




     


     


     






     



 

 

 



     


Sulsted Dyreklinik  ·  Knut Hamsunsvej 4A  ·  9381 Sulsted  ·  Tlf.: 98 26 11 10  ·  Web: www.sulsteddyreklinik.dk