Skrab

Skrabundersøgelser kan prøves for Svampeinfektion (tager fra 5 – 12 dage).
Dette kan især gøres hvis man har fundet ringformede kløende hudforandringer, som virker inficeret. Der kan også prøves med UV lys for at se efter flourescens (grønligt genskin fra randområdet af læsionen), ses ved ca. 50 % af svampeinfektioner. Woods lampe er indkøbt specielt til dette i 2013.

Skrabet overføres til en special agar, hvor hud og hår og skæl, dyrkes ialt 10 - 12 dage, og evt. svampevækst bedømmes og behandles derefter med salve/tabletter i 2 - 3 uger. Er kan også behandles med Itrafungol/Sporanox i 7-14 dages intervaller.

Mikroskopi af farvede præparater (eller skrab) eller aftryk fra sterile vatpinde ved kroniske øreinfektioner, hudinfektioner, samt undersøgelser af tumorer (svulster eller hævelser) kan give viden om bakterier, svampe og betændelse celler. Hvis der er tvivl om resultatet foretages indsendelse til et autoriseret laboratorium for at øge sikkerheden i diagnosen.

Skrab kan foretages fra forandrede hudområder, især ved ørerande og på forben, bagben eller albuer og haser, hvis der er voldsomt kløende hudbetændelser, som ikke forsvinder ved f.eks. antibiotika behandling. Nogle gange skal hunden eller katten i bedøvelse fordi der skal skrabes til blods flere steder, hvilket udløser smerte og irritation i et i forvejen følsomt område. Dette gøres især ved konkret mistanke om Skabmider (Sarcoptes-Ræveskab) eller Demodex (hårsæk) mider i huden. Diagnosen er meget vigtig da behandlingen ofte er langvarig, uger eller måneder. Der udleveres bla. recptpligtige midler til pipette brug i nakken, eller midler til brug igennem munden dagligt, tabletter eller væske.

 
Sulsted Dyreklinik  ·  Knut Hamsunsvej 4A  ·  9381 Sulsted  ·  Tlf.: 98 26 11 10  ·  Web: www.sulsteddyreklinik.dk