Konsultation

Alle konsultationer foregår efter tidsbestilling. Der kan konsulteres hele dagen fra 8 – 17, men der foretages ofte større operationer eller røntgen/blodprøve  undersøgelser i tidsrummet 10 – 12. Frokostpause afholdes så vidt muligt fra 12 – 13. Konsultationstiden er normalt sat til ca. 20 - 30 min, alt inkl. Det er en god ide at medbringe Sundhedsbog og Pas eller anden dokumentation, især som første gangs klienter, da klinikken ikke har adgang til andre dyrlægers optegnelser eller registre. Hunde og katte adskilles som regel, og det anbefales at katte har en transportkasse med blødt underlag i. Hunde holdes i ”kort” snor, især hanhunde, for at undgå urin markering på hjørner, vægge, foder eller andet.

Det er en god ide ikke at fodre sit dyr før transport eller besøg hos dyrlægen.
Der er hæve/sænkeborde i både konsultation, tandrensning samt operationsrum, med skridsikre overflader på. Alle dyr sundhedsundersøges før vaccination, eller anden behandling. Der underskrives attest i Pas eller Sundhedsbog, og der udsendes remindere til 1, 2 eller 3 års vaccination afhængigt af ønsket status og dækning f.eks. til udlandsrejser.

Ved undersøgelsens afslutning indgives vaccine, antibiotika eller smerte/inflammationsdæmpende midler som oftest som injektion, eller som øjen/øredråber. Ejeren instrueres i at holde dyret så smerte og ubehag undgåes mest muligt .

Den efterbehandling som aftales udleveres med det samme i form af tabletter mv. Se iøvrigt under afsnittet medicin. Således undgås besøg/ekstra tid på Apotek.

Det samme gælder kosttilskud eller foderprodukter hvis dette er nødvendigt. Således undgåes ekstra besøg på apoteket eller lign.

Betaling : Betaling foretages enten kontant eller med Dankort. Der gives ikke girokort med hjem. Ved større indgreb kan der aftales betaling i rater, men kun undtagelsesvis og kun hos etablerede klienter.
 
Nye tider til kontrol, efterbehandling eller suturtagning ved operationer foretages ofte 8 – 10 dage efter konsultation/operation. Vi bruger elektronisk kalender, men har endnu ikke etableret SMS service. Dette overvejes fra 2016.
 
For øvrig informationer omkring diagnostiske undersøgelser, bedøvelse, operation, røntgen mv., se venligst under Behandling og Udvidet Behandling.

 




Sulsted Dyreklinik  ·  Knut Hamsunsvej 4A  ·  9381 Sulsted  ·  Tlf.: 98 26 11 10  ·  Web: www.sulsteddyreklinik.dk